29. januar 2011

Anden uge!

Så har vi allerede været i Finland i 2 uger.Tiden den går hurtigt, og vi har allerede oplevet en masse. I søndags var vi ude og vinterfiske med vores værtsfar Esko. Det var midt ude på en sø, der var 40 km. lang. Det var super hyggeligt, og vi lærte også Esko lidt bedre og kende. Vi fangede ikke nogen fisk, det var kun Esko, han fangede 5. Pludselig mens vi sad derude på den kæmpe sø, startede Esko snescooteren og kørte. Så sad vi ellers der, og vi vidste slet ikke hvad han skulle. Men han kørte i en stor cirkel omkring os, og så havde han lavet et spor til os, hvis vi gerne ville køre på snescooteren. Selvfølgelig ville vi det, da det der fiskeri heller ikke lige var os. Så mens han sad og fiskede, kørte vi rundt på snescooteren. Det var fedt!
I denne uge har Wilma og hendes klasse været ude og arbejde. Så vi har gået i skole selv og sådan. Det var været fint nok, undtagen at uden Wilma og hendes venner, havde vi slet ikke nogen og snakke med. I frikvarterne stod vi bare for os selv, og følte os dumme, fordi folk tør stadig ikke snakke med os, de glor stadig bare. Men en af de piger der skal til Danmark, kom da lige hurtigt hen og præsenterede sig. Vi prøvede lidt og snakke med hende, men det var ligesom om hun ikke forstod os.
Vi har jo også været i Helsinki til det der on-arrival training. Onsdag eftermiddag, gik vi lidt tidligere hjem fra skole, og gik hjem og pakkede vores ting, og så hentede Kaisa os. Vi kørte til en meget meget lille lufthavn i Kemi. Det var kun afgange til Helsinki. Vi fløj omkring kl. 18.00 og flyveturen tog 5 kvarter eller sådan noget.  Da vi landede i Helsinki, kørte vi en halv time i bus ind til centrum. Så gik vi ind i et stort center, der både var busstation og med en masse butikker. Der spiste vi og så tog vi ellers bare bussen videre. Men da vi var stået af bussen, kunne vi ikke finde hotellet, Kaisa havde vidst heller aldrig været der før. Vi rendte nok rundt i 20 minutter, indtil vi mødte nogen vi kunne spørge. Hotellet var superlækkert. Torsdag begyndte træningen og vi mødte 4 andre udvekslings studenter, alle fra Italien. De var rigtig søde, og vi har udvekslet e-mail og navne, så vi kan holde kontakten. 2 af dem boede tæt på Ranua, så vi har aftalt vi skal mødes en dag i Rovaniemi.
Det var vidst alt for denne uge :-)

Ida & Louise.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar