22. februar 2011

Femte uge!

Undskyld bloggen kommer så sent, men vi har haft problemer med nettet. 
Så er næsten halvdelen af tiden gået, det er lidt vildt! 
Mandag var den 14 februar, som jo er valentins dag, og heroppe har de sådan nogle traditioner. Alle får udleveret et hjerte med deres navn på, de kan hænge om halsen. Så kan man få skrevet alle de navne på man vil, men først skal man give hinanden et kram og ønske god valentins dag. Der var hele tiden nogen der ville have os til at skrive på deres hjerter, men vi fik ikke rigtig nogen kram, de var lidt pivede. Men vi fik i hvert fald skrevet på masser af hjerter, og fik en masse navne på vores egne. Det var da også lidt sjovt, da det gav folk en god grund til at gå over til os, og der kom nogen vi ikke engang havde lagt mærke til før. Så har de også den tradition at man får også udleveret halvdelen af et kort, så skal man så finde den person med den anden halvdel. Hvis man finder hinanden får man en slikkepind. Ida var så heldig at finde sin partner, med hjælp fra Amanda. 
Så har vi jo også haft projekt uge i denne uge, om det finske skolesystem. Der har ikke været end problemer hele ugen. 1. de har ikke nogen steder vi kan være, udover en iskold forhal, og hvis er heldige musiklokalet. 2. de har vidst ikke helt forstået hvor vigtig den opgave var for os, da de ikke havde tjek på noget med computer overhovedet og vi havde fortalt dem det i forvejen. 3. Da vi skulle fremlægge havde vi fået sat det hele op, og var klar til at optage vores fremlæggelse, da der kommer elever der skal have undervisning i lokalet, så er vi igen nød til at flytte os. Så vi kommer ind i et andet rum, og der kan de ikke få det til at virke. Men det endte med at det virkede og vi fik det lavet. Vi har også været rimelig skuffet over lærerne på begge skoler! Vi havde delt et spørgeskema ud, og vi havde fortalt dem om vores opgave og var vigtig deres svar var. Men alligevel var det kun alt i alt 7 lærere havde svaret, og den ene var de mest latterlige svar. Så de havde slet ikke taget det seriøst, og det var skuffede. 
Så vi har ikke lavet så meget i denne uge, da det har været så koldt at vi ikke har kunne lave noget udenfor, og vi har arbejdet med projekt.  
Lørdag var vi alene hjemme,da familien var til et bryllup, så vi lavede en lektie dag. Vi satte os forskellige steder i huset, og så gik vi ellers bare i gang med lektierne. Da familien kom hjem, startede de op i saunaen, og så gik vi derind i et kvarters tid, og derefter udenfor i 2 min. Det gør vores værtsfar hver dag, og vi mente han ikke var rigtig klog. Men det var overhovedet ikke slemt. Vi gjorde egentlig kun fordi han havde sagt at vi ikke kunne få is, medmindre vi gjorde. Det var godt vi fik det gjort, og så fik vi jo også is. :-) 
Søndag startede vi bilen omkring kl. 12 og satte kursen mod Oulu. Det tog 2 timer og køre dertil. Vi besøgte Wilma's søster, Evelina, som bor lige i centrum i Oulu. Vi fik så lidt og spise, og så gik vi fire piger ellers på shoppingtur. Så skulle vi så videre og besøge hendes bror Mikko. Så der fik vi også lidt og spise, og sad og snakkede lidt. Og de havde de mest klamme katte! Det var katte uden pels, sådan nogle har vi aldrig før set. De der katte blev hele tiden ved med at komme over til os, og vi ville altså røre dem! Men så gik turen ellers mod Ranua igen. Pludselig på vejen hjem, da Ida sidder og snorksover, bremser Ekso hårdt op, og jeg råber "IDA, IDA, SE!", der stod nemlig to store elge midt ude på vejen. Så nu har Louise set en elg, Ida så kun røven. 

Ida & Louise :-) 

21. februar 2011

Femte uge

Så er der allerede gået over en måned. Jeg synes tiden er gået meget stærkt.

I den her uge har, vi været over på den anden skole, hvilket  mange har brokket sig over, fordi det var valentine's dag mandag. Det fejrer de, ved at lave, et hjerte til alle på hele skolen, som folk så kan skrive deres navn på. Over på den anden skole er eleverne ikke så generte, men det er stadig lidt svært, at komme til at tale med dem, men når de så endelig startede, med at tale, så kunne de heller ikke stoppe igen. Vi var der som nogle hjælpe-lærere, så vi hjalp blandt andet med at rette lektier. Nogle gange gik vi bare rundt fra klasse til klasse, og viste nogle billeder af vores skole.

I de første par dage, virkede bilen ikke, så Tommi tog ATV'en frem. Han gik rundt, og tog alle mulige forskellige ting frem, og ville lige pludselig have hjælp, til at trække en stor træplade ud. Til at starte med, troede mig og Jonas, at han ville lave flyvehop, men vi tog fejl. Han bandt pladen fast bag på ATV'en og bad os om at ligge os bagpå. Så kørte han ellers bare rundt med os, hvilket er mega sjovt. Onsdag fik de bilen til at virke igen så vi har kørt hver aften lige siden. Torsdag gik det galt med ATV'en. Vi blev nok lidt for modige, og kørte for hurtigt til, at jeg kunne holde fast, så jeg røg af, og ramte ind i bilen, med hovedet først, derfor bruger vi hjelm nu. Jeg har stadig ondt i hovedet nogle gange. Fredag ville deres ældste datter, Jessica, have os med ud og køre på isen, men det var kun mig der gad. Jonas og Tommi ville hellere køre ATV. Jessica prøvede at lære mig at drifte, men det gik ikke så godt. Jeg kørte galt flere gange, både fredag og lørdag. Søndag var vi nede på Tommis skole og spille volleyball med vores værts-famllie og nogle af dem de kender.

Vi ligger nogle film ind i løbet af de næste par dage.
 
Scott

17. februar 2011

Fjerde uge

Denne her uge har været mega god, undskyld at bloggen kommer så sent.

Mandag: Vi starter ugen ud med at hente skiene i Ranuas sports hal, derefter tog vi hjem og prøvede cross-contry ski Jeg syntes var meget sjov, men Scott var ikke så vild med det.

Tirsdag: Da vi kom hjem fra skole stod vi på ski, men senere på aftenen lod Tommi os prøve at køre bil ude på issen. Det var vildt sejt  :D.

Onsdag: VI KØRE GALT UDE PÅ IS SØEN!!!, og vores værts-far  havde lavet en lille bakke af sne vi kunne prøve at down hill ski ned fra, det syntes vi begge var vildt sjovt.

Torsdag: Ikke noget.

Fredag: Vi tog til Rovaniemi efter skole, fordi Sointu vores værts-mor ville vise os santa-village. Det var da meget flot, men vi var hvis lidt for store til det der med nisser og julemanden. Vi var på den nordligste Mcdonald`s i verden,

Lørdag: Vi prøvede det der med at gå i sauna, og bagefter hoppe ud i sneen.

Søndag: slappede af. :)

Hilsen Jonas

15. februar 2011

Fjerde uge

Jeg ved godt at vi er lidt sent på den denne gang, men vi har ikke tænkt på det.

Denne uge startede med -25 grader på vej til skole. Jeg vil ikke fortælle noget om skolen længere for der er ikke så meget at sige. Det eneste jeg kan fortælle er, at folk snakker til os nu. I sidste time tog vores nye værts-mor os med ned til byens hal hvor vi kunne låne nogle ski. Efter aftensmaden skulle vi så ud at prøve cross-contry, hvilket jeg ikke synes er særlig sjovt. Da vi var færdige med at stå på ski ville Tommi have os med ud at køre igen. Vi kører hver aften hvis det ikke er for koldt. Tirsdag fik vi selv lov til at køre og det gik faktisk meget godt. Onsdag havde vores værts-far lavet en lille bakke vi kunne prøve at stå på ski ned af. Det gik ikke så godt. Om aftenen da vi skulle køre bil igen gik det ikke så godt. Mig og Jonas kørte galt ude på isen, og Tommi satte fast da han ville køre rundt om bakken som vores værts-far har lavet. Fredag var vi i Rovaniemi, fordi Sointu, vores værts-mor, ville vise os santa-park. Lørdag var vi i sauna og ud i sneen bagefter.

Scott

14. februar 2011

Fjerde uge!

Tiden den er fløjet afsted, og vi har allerede været her 1 måned! Vi kan stadig rigtig godt lide og være her, men vi savner også det derhjemme efterhånden. Specielt når alle vennerne derhjemme holder fest eller laver noget sammen, så er det ikke så sjovt. Men heldigvis har vi hinanden, hvis ikke vi havde hinanden ville vi være fortabt.For vi kan få hinanden på andre tanker og vi har det bare rigtig hyggeligt sammen! 
I tirsdags var i en by der hedder Kemi, der ligger 2 timers kørsel væk fra Ranua. Det var en lille gruppe, der skulle se en skole, som de kan vælge og begynde på efter sommerferien. Det var en skole, hvor der var alle mulige uddannelse, men vi var med Amanda og det var på kokkeuddannelsen. Det var en rigtig hyggelig dag, specielt busturen hjem, for der holdte vi ind og købte slik og så hyggede vi os bare hele vejen hjem. Onsdag var vi så i Rovaniemi med hele 9. årgang. Så der kom to store busser og så kørte vi ellers bare. Der så vi to skole sammen med Amanda og Wilma. Vi ved ikke helt hvad man kunne blive på den ene skole, men den anden kunne man blive frisør, kosmetolog og social- og sundhedshjælper osv. 
Og i denne uge er folk for alvor begyndt at snakke til os, nu har de endelig opdaget at vi ikke bider :-) 
Det er rigtig rart at de ikke bare står og stirrer mere, men rent faktisk snakker. Og her er jo fyldt med søde mennesker. 
Fredag efer skole, blev vi hentet af ida's nye værtsfamilie. Deres yngste datter blev 11 år og vi var inviteret til fødselsdag. De bor 7 km. uden for byen, og 2 af kilometerne kører man på en lille vej inde i en skov. Der bor ikke andre end dem derude, og hvis det har sneet meget, skal faren i familien selv rydde den 2 km. lange vej med en traktor. Så vi kom derud og sikke et hus! Det er omkring 150 år gammelt, og inde i deres stue er der en kæmpe væg af sten og der et ildsted. Det var bare flot, sådan noget havde vi aldrig set før. Men så kom hendes veninder, og inden de skulle spise, skulle de lave skulpture ude i sneen. Nogle lavede et æble, andre lavede et hjerte og en champignon. Derefter var der kage og mad, fødselsdagsbarnet og hendes veninder sad ude i køkkenet og vi sad sammen med Moren, faren og de sidste to børn inde i stuen. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, og også rart at på hilst ordentligt på de mennesker man skal bo ved. 
Fredag aften sagde Wilma at hende og Amanda ville lave mad til os, men de ville bare ikke sige hvad. Så vi sad inde på værelset og så bankede det på og det var Amanda der sagde at maden var færdig og de havde lavet nachos! Det er en af vores livretter, og det vidste de, så det var rigtig sødt af dem. 
Lørdag blev vi vækket omkring halv ti, fordi vi skulle ud og stå på ski. Så vi gjorde os hurtigt klar, og så gik turen mod Syöte som ligger omkring 80 km. væk.Vi var begge bange da vi så de store bakker, men vi startede på den mindste bakke. vi fandt dog hurtigt ud af hvor let det var, og var så klar til noget større. Så nu skulle vi med en større lift op på toppen, men vi nåede ikke derop de første to gange, fordi Ida faldt af den to gange, endda samme sted. Men tredje gang var hun nød til at klare den, for der skulle vi hjem. Det gjorde hun så også, tredje gang er jo lykkens gang. Men sikke en dag, og sikke en udsigt der var i det område, det var ubeskriveligt! Vi kom hjem omkring halv fem, og så skulle vi hjem til Kaisa, hvor de tre piger der skal til Danmark var og Amanda. Så var vi der et par timer, hvor vi lærte hinanden bedre at kende, så det var rigtig godt. Lørdag aften var vi begge to fuldstændig smadret så vi gik tidligt i seng. 
Det var alt for denne uge. 

Ida & Louise.

8. februar 2011

Tredje uge

Tredje uge er fløjet af sted syntes jeg, vi var bare i skole de første 3 dage men torsdag skulle vi ud og se vores sidste familie. Scotts familie hedder Sarajärvi og min hedder Torvinen, de er vildt søde og moren kan godt snakke engelsk sammen med hendes ældste son.

I weekenden skiftede vi familie den nye er vildt sød, moren snakker okay engelsk og hun er vildt god til at bage. De har en datter de også snakker engelsk hun går i skole i Rovaniemi, de har også en datter og en søn. Sønnen er 10 og har kørt bil siden han var 5, vi var ude at køre med ham om lørdagen.

Om søndagen var vi i den nærmeste svømmehal ”80 km væk” og det var meget sjovt, vi prøvede det der med at hoppe i iskold vand og derefter i varmt vand. Efter vi havde svømmet tog vi på deres form for Mcdonald`s, ”Hesburger” hedder det og maden var faktisk meget god.

 Søndage aften skulle vi ud og køre igen med ham den lille dreng, og denne gang kørte han galt tre gange men det var alligevel meget sjovt.

Hilsen Jonas

7. februar 2011

Tredje uge

Denne her uge er gået lidt langsommere end de sidste.
Skolen er stadig ikke så sjov, men folk er begyndt at tale med os. Nu er det ikke kun Jaakko "icehockey-drengen" og Annukka. Det har også hjulpet at vi endelig har fået et skema, så vi faktisk ved, hvor vi skal hen.
Torsdag besøgte vi de to famillier, vi skal bo hos sidste måned. Jeg skal bo hos famillien Sarajärvi, mens Jonas skal bo hos deres nabo Torvinen. Min famillie var meget flink, men der var ikke rigtig nogen, der sagde noget ud over moren.
Lørdag flyttede vi ud til familie nummer to, som bor 15 km. fra Ranua, hvilket er meget langt ude. Der er ca. 1 km. mellem husene. Vi blev modtaget meget godt. De havde bagt en stor kage, hvor der stod "Scott and Jonas welcome". Efter vi havde spist, ville deres søn på 10 år have os med ud og køre på isen. Til at starte med troede vi, at det var en af de voksne, der skulle køre, men det viste sig, at det var ham selv. Han har kørt bil siden han var 5 år, og er ude på isen hver aften.
Søndag var vi i den nærmeste svømmehal, som ligger 80 km. væk. De havde noget "is-vand" så vi kunne få en forsmag på vinter-badning. Bagefter tog vi på "Hesburger", hvilket er deres form for McDonald.

Scott

6. februar 2011

Tredje uge!

Nu har vi snart været her i en måned, og savnet er stille og roligt begyndt at komme. Det var specielt ikke sjovt i fredags for os, da alle vores venner derhjemme skulle til spar 2. Så mens de hyggede sig og var klar til fest, sad vi ellers bare på vores værelse og kedede os, og var totalt deprimeret. Det endte med at vi bare gik i seng. Vi er også begyndt at savne skolen lidt, da det er lidt forvirrede med det der selv studie.
I denne uge har vi været på skolen for første til femte klasse. Vi var med i deres timer, som assistenter for læreren. Så vi rettede bare opgaver, og forsøgte at snakke lidt engelsk med eleverne. Eleverne var mindre generte end på den store skole. Vi havde lavet en powerpoint præsentation om Danmark, som vi viste fredag, for femte klasserne. Der fik vi allerede fans. Da vi var færdige, kom der en dreng hen og spurgte om vi ikke kunne skrive vores navne på et stykke papir, og han spurgte løs om alt muligt. Mandag aften var vi hjemme ved Amanda, hvor vi sad udenfor og ristede pølser over bål. Det var rigtig hyggeligt, specielt pga. hendes lillebror, han er ret sjov. I denne uge fik vi taget os sammen til at gå en tur på til supermarkedet. Det var første gang vi bevægede os ud, medmindre vi skulle i skole, eller ud i en bil. Det var vi ret stolte af.
Torsdag aften lavede vi mad.Vi lavede frikadeller og flødekartofler, og til dessert lavede vi frugtsalat og marengs. De kunne rigtig godt lide det, og det hele var vellykket, undtagen vores marengs. Det var så også første vi lavede det hele uden vores forældre.
Igår lørdag var vi i Rovaniemi for at shoppe igen. Det var os, Wilma, Amanda og en der hedder Tuomas. Tuomas han har kørekort, så vi lånte Seija og Esko's Audi, og så kørte vi ellers bare. Det var kanon hyggeligt, at der ikke var nogen forældre med. Så vi kom hjem igen omkring klokken seks og så var der besøg af Wilma's søsters datter. Hun er bare sød, hun snakker hele tiden finsk selvom hun ved vi ikke kan forstå hende. Så rigtig mange gange lørdag aften, kom hun ind på vores værelse og snakkede til os, kravlede rundt i vores seng og rodede i vores ting, men det var hyggeligt nok.
Det har været en god uge, og nu er der kun ni tilbage :-)

Hilsen Ida og Louise.