I tirsdags var i en by der hedder Kemi, der ligger 2 timers kørsel væk fra Ranua. Det var en lille gruppe, der skulle se en skole, som de kan vælge og begynde på efter sommerferien. Det var en skole, hvor der var alle mulige uddannelse, men vi var med Amanda og det var på kokkeuddannelsen. Det var en rigtig hyggelig dag, specielt busturen hjem, for der holdte vi ind og købte slik og så hyggede vi os bare hele vejen hjem. Onsdag var vi så i Rovaniemi med hele 9. årgang. Så der kom to store busser og så kørte vi ellers bare. Der så vi to skole sammen med Amanda og Wilma. Vi ved ikke helt hvad man kunne blive på den ene skole, men den anden kunne man blive frisør, kosmetolog og social- og sundhedshjælper osv.
Og i denne uge er folk for alvor begyndt at snakke til os, nu har de endelig opdaget at vi ikke bider :-)
Det er rigtig rart at de ikke bare står og stirrer mere, men rent faktisk snakker. Og her er jo fyldt med søde mennesker.
Fredag efer skole, blev vi hentet af ida's nye værtsfamilie. Deres yngste datter blev 11 år og vi var inviteret til fødselsdag. De bor 7 km. uden for byen, og 2 af kilometerne kører man på en lille vej inde i en skov. Der bor ikke andre end dem derude, og hvis det har sneet meget, skal faren i familien selv rydde den 2 km. lange vej med en traktor. Så vi kom derud og sikke et hus! Det er omkring 150 år gammelt, og inde i deres stue er der en kæmpe væg af sten og der et ildsted. Det var bare flot, sådan noget havde vi aldrig set før. Men så kom hendes veninder, og inden de skulle spise, skulle de lave skulpture ude i sneen. Nogle lavede et æble, andre lavede et hjerte og en champignon. Derefter var der kage og mad, fødselsdagsbarnet og hendes veninder sad ude i køkkenet og vi sad sammen med Moren, faren og de sidste to børn inde i stuen. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, og også rart at på hilst ordentligt på de mennesker man skal bo ved.
Fredag aften sagde Wilma at hende og Amanda ville lave mad til os, men de ville bare ikke sige hvad. Så vi sad inde på værelset og så bankede det på og det var Amanda der sagde at maden var færdig og de havde lavet nachos! Det er en af vores livretter, og det vidste de, så det var rigtig sødt af dem.
Lørdag blev vi vækket omkring halv ti, fordi vi skulle ud og stå på ski. Så vi gjorde os hurtigt klar, og så gik turen mod Syöte som ligger omkring 80 km. væk.Vi var begge bange da vi så de store bakker, men vi startede på den mindste bakke. vi fandt dog hurtigt ud af hvor let det var, og var så klar til noget større. Så nu skulle vi med en større lift op på toppen, men vi nåede ikke derop de første to gange, fordi Ida faldt af den to gange, endda samme sted. Men tredje gang var hun nød til at klare den, for der skulle vi hjem. Det gjorde hun så også, tredje gang er jo lykkens gang. Men sikke en dag, og sikke en udsigt der var i det område, det var ubeskriveligt! Vi kom hjem omkring halv fem, og så skulle vi hjem til Kaisa, hvor de tre piger der skal til Danmark var og Amanda. Så var vi der et par timer, hvor vi lærte hinanden bedre at kende, så det var rigtig godt. Lørdag aften var vi begge to fuldstændig smadret så vi gik tidligt i seng.
Det var alt for denne uge.
Ida & Louise.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar