Nu har jeg ikk skrevet blog i lang tid, så nogle af lærene har været på nakken af mig.
Vi er nu flyttet vidrere til vores sidste familier, jeg bor hos Sarajärvi, mens Jonas bor hos deres nabo Torvinen. Min familie er meget flink, men det laver ikke så meget i hverdagene. I weekenderne laver de hele tiden noget. Fredag tog de os med til noget rensdyr-ræs i Rovaniemi, det var meget mækeligt at se. Hver lørdag tager Joosua, en fra Jonas' familie, os med til softgun-krig. Søndag var vi i Rauna zoo, som er en arktisk zoo, kun med dyr fra Finland.
Jeg er efterhånden begyndt at få lidt hjemve, og min lillebror er lige kommet til skade og ligger på hospitalet, så lige nu vil jeg gerne hjem, men jeg bliver her i 3 uger endnu.
Scott
29. marts 2011
28. marts 2011
De sidste tre uger
Ja, så har mig og scott holdt en lang pause med bloggen. Men nu skriver jeg igen, bare lige hvad vi har lavet her det sidste stykke tid.
Nu er vi jo flyttet familie, scott bor hos Sarjärvie og jeg bor hos Torvinen. Min familie er mega sjove de lytter og spiller en masse musik, de er lidt hippi agtige. Mig og pigen i familien Amalie på 10 startede ud med at hun smed mig ned i en halv Nielson, fordi jeg drillede henne mens hun spillede et spil med sine venner. Drengen i Familien Joosha, tager mig og scott me ud og spille soft ball hver weekend. De har også en dreng ved navn Akseli, han har ikke været så meget hjemme, så der er ikke så meget at fortælle. Vi var ude og se rensdyrrace i Rovanemi, de var mærkeligt men lidt sjovt at se på. vi har også været i den zoologiskehave her i byen, det var lidt spændene fordi der var nogle anderledes dyr en i en dansk zoo. Ja det var lige kort hvad vi har lavet håber scott skriver noget også.
Hilsen Jonas
Nu er vi jo flyttet familie, scott bor hos Sarjärvie og jeg bor hos Torvinen. Min familie er mega sjove de lytter og spiller en masse musik, de er lidt hippi agtige. Mig og pigen i familien Amalie på 10 startede ud med at hun smed mig ned i en halv Nielson, fordi jeg drillede henne mens hun spillede et spil med sine venner. Drengen i Familien Joosha, tager mig og scott me ud og spille soft ball hver weekend. De har også en dreng ved navn Akseli, han har ikke været så meget hjemme, så der er ikke så meget at fortælle. Vi var ude og se rensdyrrace i Rovanemi, de var mærkeligt men lidt sjovt at se på. vi har også været i den zoologiskehave her i byen, det var lidt spændene fordi der var nogle anderledes dyr en i en dansk zoo. Ja det var lige kort hvad vi har lavet håber scott skriver noget også.
Hilsen Jonas
Tiende uge!
Nu er der snart gået tre måneder, og turen hjem nærmer sig hurtigt. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem, men det er også trist at skulle forlade det hele heroppe.
Der er ikke sket det helt store i løbet af ugen. Jeg har bare været i skole og været hjemme og slappe af. Der sker ikke så meget mere, da alting er blevet rutine for os. Men lørdag stod jeg op omkring kl. 8, da vi skulle til Tornio, en by der ligger lige på grænsen til Sverige. Køreturen tog 2 timer, så derfor kørte vi hjemmefra kl. 9. Vi var i Tornio omkring kl. 11, og kørte så hjem til Virpi's søster. Hendes søster og søsterens mand var super søde, og der fik vi os noget og spise, inden turen gik ind til byen for at shoppe. Vi kørte til Sverige, og var i Ikea, og nogle andre butikker, og derefter besøgte vi et kæmpe shoppingcenter lige på grænsen mellem Finland og Sverige, derfor kaldet Rajalla på gränsen. Der gik vi og kiggede i butikker, og fik da også lige købt mig noget nyt tøj. Søsteren købte nogle ringe til mig, det var rigtigt sødt af hende. Efter shopping var klokken efterhånden blevet 18, så vi vendte næsen hjem mod Ranua igen. Da vi var kommet hjem, tog jeg hjem til Amanda. Der skulle Ida, Wilma og jeg sove. Amandas kæreste var der også, og det første vi gjorde da vi kom, var at spænde en kælk efter hans scooter, og så kørte vi ellers. Det var simpelthen så sjovt. Efter det gik vi ind igen, og så kom to drenge ved navn Samuli og Iisakki med deres snescootere. Vi skulle så ud i en skov og riste pølser, så de kørte os derud på deres snescootere. De der snescooterer er altså bare for fede, de slår i hvert fald scooterne hjemme i Danmark! Eftersom de havde kørt Ida og jeg derud først, var vi alene og skulle vente på de andre. Mens vi var alene, fik vi os en god snak og det hele om at være her i Finland, og om at det her er jo en oplevelse for livet, så det er bare om at se positivt på tingene! Men da de andre kom, ristede vi pølser og løb lidt rundt og kastede med sne og sådan. Så begyndte de to drenge og køre på deres snescootere, og jeg tror både mig og Ida sad med åben mund. De kørte simpelthen så stærkt og det var bare vildt og se på, jeg har aldrig set noget lignede! Selvom vi har været her i snart 3 måneder, synes jeg stadigvæk at de der snescootere er rimelig fede. Da klokken var omkring 1 om natten skulle vi hjem. Så først kørte Ida og Wilma hjem, og Amanda, hendes kæreste og jeg stod og snakkede, indtil de hentede os. Da vi kom hjem, var vi bare indenfor og hyggede og snakkede, indtil omkring kl. halv 3, da drengene tog hjem, og vi lagde os til at sove. Efter den dag, har jeg slet ikke savnet Danmark, for i forhold til de ting de laver heroppe, virker Danmark bare kedelig. Og alting har været så nyt og fedt for os, så det er trist det snart er slut. Men sådan er det nu.
Louise :-)
Der er ikke sket det helt store i løbet af ugen. Jeg har bare været i skole og været hjemme og slappe af. Der sker ikke så meget mere, da alting er blevet rutine for os. Men lørdag stod jeg op omkring kl. 8, da vi skulle til Tornio, en by der ligger lige på grænsen til Sverige. Køreturen tog 2 timer, så derfor kørte vi hjemmefra kl. 9. Vi var i Tornio omkring kl. 11, og kørte så hjem til Virpi's søster. Hendes søster og søsterens mand var super søde, og der fik vi os noget og spise, inden turen gik ind til byen for at shoppe. Vi kørte til Sverige, og var i Ikea, og nogle andre butikker, og derefter besøgte vi et kæmpe shoppingcenter lige på grænsen mellem Finland og Sverige, derfor kaldet Rajalla på gränsen. Der gik vi og kiggede i butikker, og fik da også lige købt mig noget nyt tøj. Søsteren købte nogle ringe til mig, det var rigtigt sødt af hende. Efter shopping var klokken efterhånden blevet 18, så vi vendte næsen hjem mod Ranua igen. Da vi var kommet hjem, tog jeg hjem til Amanda. Der skulle Ida, Wilma og jeg sove. Amandas kæreste var der også, og det første vi gjorde da vi kom, var at spænde en kælk efter hans scooter, og så kørte vi ellers. Det var simpelthen så sjovt. Efter det gik vi ind igen, og så kom to drenge ved navn Samuli og Iisakki med deres snescootere. Vi skulle så ud i en skov og riste pølser, så de kørte os derud på deres snescootere. De der snescooterer er altså bare for fede, de slår i hvert fald scooterne hjemme i Danmark! Eftersom de havde kørt Ida og jeg derud først, var vi alene og skulle vente på de andre. Mens vi var alene, fik vi os en god snak og det hele om at være her i Finland, og om at det her er jo en oplevelse for livet, så det er bare om at se positivt på tingene! Men da de andre kom, ristede vi pølser og løb lidt rundt og kastede med sne og sådan. Så begyndte de to drenge og køre på deres snescootere, og jeg tror både mig og Ida sad med åben mund. De kørte simpelthen så stærkt og det var bare vildt og se på, jeg har aldrig set noget lignede! Selvom vi har været her i snart 3 måneder, synes jeg stadigvæk at de der snescootere er rimelig fede. Da klokken var omkring 1 om natten skulle vi hjem. Så først kørte Ida og Wilma hjem, og Amanda, hendes kæreste og jeg stod og snakkede, indtil de hentede os. Da vi kom hjem, var vi bare indenfor og hyggede og snakkede, indtil omkring kl. halv 3, da drengene tog hjem, og vi lagde os til at sove. Efter den dag, har jeg slet ikke savnet Danmark, for i forhold til de ting de laver heroppe, virker Danmark bare kedelig. Og alting har været så nyt og fedt for os, så det er trist det snart er slut. Men sådan er det nu.
Louise :-)
21. marts 2011
Ottende uge!
Så blev det endelig ferie! Det var en uge, som jeg havde set meget frem til.
Mandag morgen sov vi længe, og slappede af. Wilmas søster og hendes veninder var gået en tur med nogen snesko, som de havde med. Da de kom tilbage, kørte en af veninderne os ind til centrum. Det var rigtig hyggeligt, at gå rundt og kigge i butikker. Da vi havde kigget i alle butikker og skulle hjem, var Wilms ikke helt sikker på hvilken vej vi skulle gå, så hun ringede til sin søster. Vi begyndte at gå. Vi kom så hen til en vej hvor folk stod på ski, jeg blev lidt nervøs for, at vi ikke måtte gå der, men vi blev ikke opdaget. Jeg synes det gik en del op ad bakke, så kom til at puste lidt. Om aften gik vi i sauna. Wilma hældte en masse vand på, så det blev mega varmt! Efter 10 minutters tid, løb vi ud i sneen. Nøøøøj hvor var det koldt! Det var så koldt, at det næsten gjorder ondt.Vi var blevet enige om at vi skulle have et billede hvor vi sad i sneen, vi måtte prøve en del gange, for vi syntes ikke at de blev gode.
Tirsdag gik vi en tur med sneskoene. Vi gik ned af den bakke, som vi kørte ned ad søndag aften. Vi havde en rigtig sjov gå tur, men den var ikke så sjov da vi skulle op ad bakken igen. Da vi kom hjem, spurgte Wilma om vi ville med hende ind til centrum hvor hun skulle mødes med nogen af hendes venner. Jeg var alt for træt til at gå nogen steder, så jeg tog mig en lur mens de andre tog afsted. Senere på eftermiddagen kom Seija og Esko. Vi lavede bål i et åbent ildsted, hvor vi så lavede pølser.
Onsdag skulle vi ud og stå på ski. Da vi havde fået skiene på, kørte vi med liften op på en toppen, da vi skulle af den, faldt jeg så hele liften stoppede på grund af mig, og min ene ski faldt af. Jeg skyndte mig at tage skien og flytte mig. Jeg så prøvede at få skien på, ville den ikke sidde fast. Den var blevet mindre. Men jeg fik den på til sidst. Jeg syntes at bakken var ret stejl, men der var kun en vej ned. Vi begynder at køre, og vi bremsede, men skiene bremsede ikke, vi fik en hel del fart på, det gik så stærkt at jeg næsten blev bange, og noget siger mig at Louise blev lidt bange over at det gik så stærkt, for hun besluttede så for at sætte sig ned, hvilket så ret så vildt ud. Der var sne over det hele, hendes ski og stave stak op i luften. Jeg troede at hun faldt. Jeg blev helt nervøs for om hun var kommet til skade. Jeg så jeg råbte "er du okay?", og forsatte selv ind i en skov. Men Louise var heldigvis ikke kommet til skade, hun fik sine ski på og vi forsatte. Resten af dagen gik det godt. Det meste af dagen var vi sammen med en af Wilmas venner der hedder Samuli. Han var helt vildt god til at stå på ski. Om aften gik vi hen til kælkebakken, hvor Samuli og en af hans venner kom. De kom på snescooter, så da vi skulle hjem kørte de os. Wilma kørte med Samuli og Louise og jeg kørte med hans ven. Hans ven holdte oven på masse sne, og da vi skulle til at køre væltede vi til den ene side. Men vi kom op igen, og vi kørte hjem.
Torsdag formiddag kom familien Sarajärvi. Deres ældste søn er vi gode venner med. Han er så sjov, når vi er sammen med ham griner vi hele tiden. Vi skulle have været ud og stå på ski, men de tre andre gad ikke, så vi gik en tur og gik ind på nogen caféer, det var også meget hyggeligt. Om aften skulle vi ind til centrum og se en finsk sangerinde. Wilma var så heldig at der var en dame der tilbød hende at hun kunne købe hendes billet. Hvis man havde en billet kunne man komme meget hurtigere ind. Louise, Iisakki og jeg stod så i kø i halvanden time, før at de fortalte at der var udsolgt. Vi gik så over i et center mens vi ventede på at vi ville blive hentet.
Fredag blev vi vækket klokken 10, for vi skulle pakke så vi kunne komme tilbage til Ranua.
Lørdag slappede jeg af hele dagen. Søndag tog vi i zoologisk have, hvor Louise også var med. Det var en hyggelig tur.
Den uge var uden tvivl den bedste uge vi har haft indtil nu!
Ida :-)
Mandag morgen sov vi længe, og slappede af. Wilmas søster og hendes veninder var gået en tur med nogen snesko, som de havde med. Da de kom tilbage, kørte en af veninderne os ind til centrum. Det var rigtig hyggeligt, at gå rundt og kigge i butikker. Da vi havde kigget i alle butikker og skulle hjem, var Wilms ikke helt sikker på hvilken vej vi skulle gå, så hun ringede til sin søster. Vi begyndte at gå. Vi kom så hen til en vej hvor folk stod på ski, jeg blev lidt nervøs for, at vi ikke måtte gå der, men vi blev ikke opdaget. Jeg synes det gik en del op ad bakke, så kom til at puste lidt. Om aften gik vi i sauna. Wilma hældte en masse vand på, så det blev mega varmt! Efter 10 minutters tid, løb vi ud i sneen. Nøøøøj hvor var det koldt! Det var så koldt, at det næsten gjorder ondt.Vi var blevet enige om at vi skulle have et billede hvor vi sad i sneen, vi måtte prøve en del gange, for vi syntes ikke at de blev gode.
Tirsdag gik vi en tur med sneskoene. Vi gik ned af den bakke, som vi kørte ned ad søndag aften. Vi havde en rigtig sjov gå tur, men den var ikke så sjov da vi skulle op ad bakken igen. Da vi kom hjem, spurgte Wilma om vi ville med hende ind til centrum hvor hun skulle mødes med nogen af hendes venner. Jeg var alt for træt til at gå nogen steder, så jeg tog mig en lur mens de andre tog afsted. Senere på eftermiddagen kom Seija og Esko. Vi lavede bål i et åbent ildsted, hvor vi så lavede pølser.
Onsdag skulle vi ud og stå på ski. Da vi havde fået skiene på, kørte vi med liften op på en toppen, da vi skulle af den, faldt jeg så hele liften stoppede på grund af mig, og min ene ski faldt af. Jeg skyndte mig at tage skien og flytte mig. Jeg så prøvede at få skien på, ville den ikke sidde fast. Den var blevet mindre. Men jeg fik den på til sidst. Jeg syntes at bakken var ret stejl, men der var kun en vej ned. Vi begynder at køre, og vi bremsede, men skiene bremsede ikke, vi fik en hel del fart på, det gik så stærkt at jeg næsten blev bange, og noget siger mig at Louise blev lidt bange over at det gik så stærkt, for hun besluttede så for at sætte sig ned, hvilket så ret så vildt ud. Der var sne over det hele, hendes ski og stave stak op i luften. Jeg troede at hun faldt. Jeg blev helt nervøs for om hun var kommet til skade. Jeg så jeg råbte "er du okay?", og forsatte selv ind i en skov. Men Louise var heldigvis ikke kommet til skade, hun fik sine ski på og vi forsatte. Resten af dagen gik det godt. Det meste af dagen var vi sammen med en af Wilmas venner der hedder Samuli. Han var helt vildt god til at stå på ski. Om aften gik vi hen til kælkebakken, hvor Samuli og en af hans venner kom. De kom på snescooter, så da vi skulle hjem kørte de os. Wilma kørte med Samuli og Louise og jeg kørte med hans ven. Hans ven holdte oven på masse sne, og da vi skulle til at køre væltede vi til den ene side. Men vi kom op igen, og vi kørte hjem.
Torsdag formiddag kom familien Sarajärvi. Deres ældste søn er vi gode venner med. Han er så sjov, når vi er sammen med ham griner vi hele tiden. Vi skulle have været ud og stå på ski, men de tre andre gad ikke, så vi gik en tur og gik ind på nogen caféer, det var også meget hyggeligt. Om aften skulle vi ind til centrum og se en finsk sangerinde. Wilma var så heldig at der var en dame der tilbød hende at hun kunne købe hendes billet. Hvis man havde en billet kunne man komme meget hurtigere ind. Louise, Iisakki og jeg stod så i kø i halvanden time, før at de fortalte at der var udsolgt. Vi gik så over i et center mens vi ventede på at vi ville blive hentet.
Fredag blev vi vækket klokken 10, for vi skulle pakke så vi kunne komme tilbage til Ranua.
Lørdag slappede jeg af hele dagen. Søndag tog vi i zoologisk have, hvor Louise også var med. Det var en hyggelig tur.
Den uge var uden tvivl den bedste uge vi har haft indtil nu!
Ida :-)
Niende uge!
Så er der allerede gået ni uger, og det er gået stærkt! :)
Der er ikke sket så meget i denne uge, har bare været i skole, og været hjemme og hygge sammen med familien. Jeg har gået en masse ture i denne uge, da vejret simpelthen har været så godt, der er helt sikkert forår i luften, og noget af sneen er stille og roligt også begyndt og forsvinde. Så det er bare super dejligt, og måske når alt sneen og forsvinde, så vi kan se det hele i farver. Jeg har det også bare rigtig godt ved min familie. Emma, hun er begyndt og kalde mig sin storesøster, og hun vil gerne have at jeg giver hende mad og sådan noget. Det er super hyggeligt, og Jami han er også rigtig sød, vi har også taget os et spil uno mange gange efterhånden. Jeg er faldet godt ind i familien, og de tager sig godt af mig. Så har jeg også været så heldig, at Virpi's mor, har strikket et par handsker til mig, de er et super godt minde.
Lørdag var Ida, hendes værtsmor, lillesøster og jeg ved polarciklen. Det er et sted med en hel masse butikker med souvenirs, og julemanden er der også. I butikkerne var der også en masse julepynt, så det føltes næsten som december, da vi var der. Det ligger et par kilometer uden for Rovaniemi, så køreturen var ikke så slem. Vi startede med at gå og kigge i butikkerne, og derefter var vi inde ved julemanden. Man fik taget et billede sammen med ham, som man efterfølgende kunne købe. Selvfølgelig købte vi billedet, da man jo nok kun møder julemanden en gang i livet. Han var rigtig flink og spurgte ind til os, og selvfølgelig spurgte han også om vi opfører os ordentligt :-) Efter det kørte vi til en kæmpe butik ligesom bilka, hvor vi spiste, og mens Ida's værtsmor handlede, gik vi og kiggede på make-up, parfumer og sådan noget. Vi mødte også min værtsfamilie, da de også var i Rovaniemi, for at kigge på et nyt køleskab. Men efter noget tid, kunne vi ikke finde Ida's lillesøster eller hendes værtsmor, vi havde ingen ide om hvor de var, så vi gik ud af butikken, og ud til bilen, der var de heller ikke. Så vi satte os på en bænk inde i butikken, og så efter noget tid kom de gående, de kunne heller ikke finde os. Senere om aftenen, kom Virpi's veninde som havde lovet at farve mit hår, da hun er frisør. Søndag havde vi besøg af Virpi's veninde som er læge, og hendes mand og barn. De var super søde og spurgte meget indtil mig. Det er jo også altid dejligt og møde nye rare mennesker.
Så er der kun 4 uger tilbage, så jeg kan høre Danmark kalde!
Louise :-)
Der er ikke sket så meget i denne uge, har bare været i skole, og været hjemme og hygge sammen med familien. Jeg har gået en masse ture i denne uge, da vejret simpelthen har været så godt, der er helt sikkert forår i luften, og noget af sneen er stille og roligt også begyndt og forsvinde. Så det er bare super dejligt, og måske når alt sneen og forsvinde, så vi kan se det hele i farver. Jeg har det også bare rigtig godt ved min familie. Emma, hun er begyndt og kalde mig sin storesøster, og hun vil gerne have at jeg giver hende mad og sådan noget. Det er super hyggeligt, og Jami han er også rigtig sød, vi har også taget os et spil uno mange gange efterhånden. Jeg er faldet godt ind i familien, og de tager sig godt af mig. Så har jeg også været så heldig, at Virpi's mor, har strikket et par handsker til mig, de er et super godt minde.
Lørdag var Ida, hendes værtsmor, lillesøster og jeg ved polarciklen. Det er et sted med en hel masse butikker med souvenirs, og julemanden er der også. I butikkerne var der også en masse julepynt, så det føltes næsten som december, da vi var der. Det ligger et par kilometer uden for Rovaniemi, så køreturen var ikke så slem. Vi startede med at gå og kigge i butikkerne, og derefter var vi inde ved julemanden. Man fik taget et billede sammen med ham, som man efterfølgende kunne købe. Selvfølgelig købte vi billedet, da man jo nok kun møder julemanden en gang i livet. Han var rigtig flink og spurgte ind til os, og selvfølgelig spurgte han også om vi opfører os ordentligt :-) Efter det kørte vi til en kæmpe butik ligesom bilka, hvor vi spiste, og mens Ida's værtsmor handlede, gik vi og kiggede på make-up, parfumer og sådan noget. Vi mødte også min værtsfamilie, da de også var i Rovaniemi, for at kigge på et nyt køleskab. Men efter noget tid, kunne vi ikke finde Ida's lillesøster eller hendes værtsmor, vi havde ingen ide om hvor de var, så vi gik ud af butikken, og ud til bilen, der var de heller ikke. Så vi satte os på en bænk inde i butikken, og så efter noget tid kom de gående, de kunne heller ikke finde os. Senere om aftenen, kom Virpi's veninde som havde lovet at farve mit hår, da hun er frisør. Søndag havde vi besøg af Virpi's veninde som er læge, og hendes mand og barn. De var super søde og spurgte meget indtil mig. Det er jo også altid dejligt og møde nye rare mennesker.
Så er der kun 4 uger tilbage, så jeg kan høre Danmark kalde!
Louise :-)
15. marts 2011
Syvende uge!
Jeg kan slet ikke forstå hvor tiden bliver af, tiden går så stærkt.
Mandag og tirsdag var jeg bare der hjemme. Onsdag tog vi til Rovanemi for, at finde en ny jakke til mig, da min gamle jakke ike ville lukke. Markku og Tarja spurgte om jeg ville have Louise med, det ville jeg rigtig gerne, så efter skole, tog Louise med mig hjem, og var der indtil vi skulle afsted. Da vi havde fundet jakken, fik vi lov til at gå rundt og kigge på lidt tøj. Efter vi havde gået rundt og kigget lidt, gik vi over på Mcdonalds, og fik lidt, at spise. Det var dejligt med en ny jakke, og jeg er rigtig glad for den.
Torsdag tog jeg med Louise hjem efter skole, .for vi skulle snakke med klassen over computeren. De var ikke ret stille, så det var svært, at høre hvad nogen af dem sagde. Men det var stadig rart, at hilse på. Efter vi havde snakket med klassen, gik vi en tur op i S-Market for, at købe lidt slik. Mens vi var deroppe, skrev Wilam om vi kunne mødes ved S-Market, for vi skulle hjem til familien Sarajärvi, for de havde spurgt om vi ville komme på besøg. Vi har været en del sammen med deres søn Iisakki. Han er helt vildt sjov. Louise og jeg griner hele tiden, når vi er sammen med ham. Hans far fandt nogen kiks, sodavand, kager og chips frem, som vi kunne hygge os med. Det var rigtig hyggeligt. Da jeg kom hjem, gik jeg igang med, at pakke til ferien, for om fredagen skulle jeg hjem til Wilma igen, for den nye familie skulle hjem, til Tarjas familie i øst eller vest Finland. Der var ikke plads til mig i bilen. Jeg glædede mig rigtig til, at skulle hjem til dem igen. Fredag morgen på vej til skole kørte vi, forbi med mine ting inden vi tog i skole. Da vi kom hjem, var det dejligt at komme hjem igen. Det var dejligt at være lidt alene. Om aften kom Louise, og så skulle vi hen på den lille skole og lave bål. Da vi gik udenfor, og så op på himlen, så vi nordlyset! Noget som vi har ventet på meget længe på! Det var rigtig flot, men det var ikke så kraftigt.
Lørdag kørte Wilma og jeg en tur på snescooteren. Det var så skønt, at være lidt alene med hende. Lørdag aften gik jeg en tur hjem til Louise, og op i R-Kiosken. Det var dejligt med en lille gå tur.
Søndag tog vi afsted til Ruka om formiddagen. Bilen var fuldstændig fyldt. Esko og Seija skulle først komme tirsdag aften, så Esko kørte hjem igen. Om eftermiddagen kom Wilmas søster og tre af hendes veninder. Om aften skulle de i byen, så vi gik en hen til hen bakke hvor vi kunne kælke. Det var rigtig sjovt, at kører ned, men det var ikke sjovt at komme op. Bakken var så sjel, jeg pustede helt vildt meget da jeg kom op på toppen. Så vi gik hjem igen, så vi prøvede kun en gang.
Ida :-)
Mandag og tirsdag var jeg bare der hjemme. Onsdag tog vi til Rovanemi for, at finde en ny jakke til mig, da min gamle jakke ike ville lukke. Markku og Tarja spurgte om jeg ville have Louise med, det ville jeg rigtig gerne, så efter skole, tog Louise med mig hjem, og var der indtil vi skulle afsted. Da vi havde fundet jakken, fik vi lov til at gå rundt og kigge på lidt tøj. Efter vi havde gået rundt og kigget lidt, gik vi over på Mcdonalds, og fik lidt, at spise. Det var dejligt med en ny jakke, og jeg er rigtig glad for den.
Torsdag tog jeg med Louise hjem efter skole, .for vi skulle snakke med klassen over computeren. De var ikke ret stille, så det var svært, at høre hvad nogen af dem sagde. Men det var stadig rart, at hilse på. Efter vi havde snakket med klassen, gik vi en tur op i S-Market for, at købe lidt slik. Mens vi var deroppe, skrev Wilam om vi kunne mødes ved S-Market, for vi skulle hjem til familien Sarajärvi, for de havde spurgt om vi ville komme på besøg. Vi har været en del sammen med deres søn Iisakki. Han er helt vildt sjov. Louise og jeg griner hele tiden, når vi er sammen med ham. Hans far fandt nogen kiks, sodavand, kager og chips frem, som vi kunne hygge os med. Det var rigtig hyggeligt. Da jeg kom hjem, gik jeg igang med, at pakke til ferien, for om fredagen skulle jeg hjem til Wilma igen, for den nye familie skulle hjem, til Tarjas familie i øst eller vest Finland. Der var ikke plads til mig i bilen. Jeg glædede mig rigtig til, at skulle hjem til dem igen. Fredag morgen på vej til skole kørte vi, forbi med mine ting inden vi tog i skole. Da vi kom hjem, var det dejligt at komme hjem igen. Det var dejligt at være lidt alene. Om aften kom Louise, og så skulle vi hen på den lille skole og lave bål. Da vi gik udenfor, og så op på himlen, så vi nordlyset! Noget som vi har ventet på meget længe på! Det var rigtig flot, men det var ikke så kraftigt.
Lørdag kørte Wilma og jeg en tur på snescooteren. Det var så skønt, at være lidt alene med hende. Lørdag aften gik jeg en tur hjem til Louise, og op i R-Kiosken. Det var dejligt med en lille gå tur.
Søndag tog vi afsted til Ruka om formiddagen. Bilen var fuldstændig fyldt. Esko og Seija skulle først komme tirsdag aften, så Esko kørte hjem igen. Om eftermiddagen kom Wilmas søster og tre af hendes veninder. Om aften skulle de i byen, så vi gik en hen til hen bakke hvor vi kunne kælke. Det var rigtig sjovt, at kører ned, men det var ikke sjovt at komme op. Bakken var så sjel, jeg pustede helt vildt meget da jeg kom op på toppen. Så vi gik hjem igen, så vi prøvede kun en gang.
Ida :-)
14. marts 2011
Ottende uge!
Ottende uge = FERIE!
Så var der endelig ferie, som jeg længe havde set frem til, da vi skulle til Ruka med familien Sivén. Ruka er sådan et skisted, hvor de er feriehuse over det hele. Så søndag morgen måtte jeg op i god tid, da Esko, Wilma og Ida ville hente mig kl. tolv, og der skulle også pakkes taske. Men det var da også kun lige med nød og næppe jeg fik pakket alle de ting jeg skulle have med ned, da vi kun måtte have to tasker, fordi ellers ville der ikke være plads i bilen. Turen til Ruka tog 2 timer, og på vejen holdte vi da lige ind et sted, og så Esko's motorcykel. Da vi endelige var kommet til Ruka, fandt vi hurtigt værelser og sagde så farvel til Esko, da Seija og ham først ville komme tirsdag aften. Så vi skulle være alene, sammen med Wilma's storesøster og hendes veninder. Det var hyggeligt nok at det kun var piger i huset. Søndag aften tog de i byen, og vi gik op på sådan en kæmpe bakke og kælkede. Det var rigtig sjovt, lige indtil vi skulle gå op ad bakken, det var så hårdt, så vi gjorde det kun en gang. Mandag sov vi bare længe og slappede af hele formiddagen, og om eftermiddagen blev vi kørt op til centrum. Det var fedt, fordi der var en masse butikker og bygninger, men bagved dem var der folk der stod på ski, og jeg har aldrig har været på et skisted før. Da vi skulle hjem, skulle vi så gå ad en skirute, og der var også bare to store bakker, så det var også hårdt, men vi klarede det. Om aftenen gik Wilma, Ida og jeg i sauna, og Wilma hældte helt vildt meget vand på, så der blev rigtig rigtig varmt, det føltes næsten som om man ikke kunne trække vejret. Men efter vi havde været der i 10 min. løb vi ud i sneen, og det var slet ikke sjovt, det var så koldt at det føltes som om at det gjorde ondt, så det gør jeg ikke igen, hvis jeg kan slippe. Tirsdag var vi ude og gå med snesko, vi gik ned af den store kælkebakke og over en sø til en lille café, hvor folk der stod på ski kunne købe kaffe og sådan noget. Der var også et bålsted og vi ristede så pølser. Derefter traskede vi hjem igen. Senere tog Wilma's søster afsted, og vi var så alene. Wilma spurgte om vi ville med op til Centrum, Ida var træt, så det var kun Wilma og jeg der gik. Vi skulle gå ad den der skirute, men nu var det den modsatte vej, så vi tog sorte sække med, så gik det jo meget hurtigere :-) Vi mødtes med nogle af hendes venner, og gik så i supermarkedet og købte slik. Så traskede vi hjem, og så kom Seija og Esko. Onsdag skulle vi ud og stå på ski, så Esko kørte os derop, og vi fik lejet ski og det hele. Vi skulle så starte med at tage liften helt op til toppen, da det var den eneste måde vi kunne komme hen til de små bakker. Det første Ida gør er at falde da hun skal af liften, så hele liften stopper, og folk nede på bakken, står bare og kigger. Så kunne hun ikke få sit ski på, men til sidst lykkedes det, heldigvis. Oppe på toppen der er stejlt, og vi var nød til at køre omkring 100 meter af det stejle for at vi kunne dreje af til de små bakker. Det så lidt farligt ud, men der var ikke andet for end at køre, men jeg får helt vildt meget fart på, og kan slet ikke stoppe, og jeg kørte meget længere end vi skulle, så det endte med at jeg satte mig på røven, og røg rundt, og der var sne over det hele og mine ski faldt af. Og idet jeg lige har sat mig op, kommer Ida kørende og råber "er du okay?" og så fortsatte hun. Hun kunne heller ikke stoppe, så hun kørte ind i en skov. Sikke en start på dagen, men senere på dagen, ver der slet ingen problemer. Vi stod også på ski med en af Wilmas' venner, der hedder Samuli, han var virkelig god! Om aftenen kom Samuli og en af hans venner på snescootere, da vi skulle vise dem kælkebakken. Da vi havde vidst dem den, og skulle hjem, kunne vi køre med på snescooterne. Wilma sad bag på Samuli og Ida og jeg på hans ven. Han holdte ude i en masse sne, og han havde åbenbart holdt lidt skævt, for lige idet han giver gas, ryger vi begge af og ned i alt sneen. Der skete ikke noget, så vi satte os bare op igen, og anden gang gik fint. Torsdag kom familien Sarajärvi, som Scott skal bo ved. De havde alle tre børn med, og deres ældste dreng, er vi gode venner med, han er simpelthen så sjov. Vi skulle så egentlig ud og stå på ski, men der var ingen af os der gad, så da vi var blevet kørt derop, satte vi os bare ind på nogle forskellige caféer, og gik nogle ture, det var hyggeligt. Om aftenen skulle vi til en koncert med en finsk sangerinde. Wilma var så heldig at en dame ville af med sin billet, så den fik hun. Vi tre andre måtte stå i kø i halvanden time, for at få af vide at der var udsolgt. Så vi gik over i et center med butikker, og rendte lidt rundt indtil vi blev hentet. Fredag morgen blev vi vækket kl. ti, da vi skulle op og afsted. Så vi fik pakket vores ting, og så gik turen hjem til Ranua og til familien Uusinarkaus igen. Lørdag var vi i en svømmehal i Pudasjärvi, og vi kørte dertil i den autocamper de lige havde købt. Det var hyggeligt, selvom det der svømmehal ikke lige er mig. Søndag var jeg med Virpi, Emma og hunden Jedi ude og gå i en skov, for det var så skønt vejr. Resten af dagen skulle jeg egentlig slappe af, men så ringede Ida, om jeg ville i Ranua zoo, og selvfølgelig ville jeg det. Så nu har vi også set den.
Det var en super hyggelig uge, og klart den bedste heroppe!
Louise :-)
Så var der endelig ferie, som jeg længe havde set frem til, da vi skulle til Ruka med familien Sivén. Ruka er sådan et skisted, hvor de er feriehuse over det hele. Så søndag morgen måtte jeg op i god tid, da Esko, Wilma og Ida ville hente mig kl. tolv, og der skulle også pakkes taske. Men det var da også kun lige med nød og næppe jeg fik pakket alle de ting jeg skulle have med ned, da vi kun måtte have to tasker, fordi ellers ville der ikke være plads i bilen. Turen til Ruka tog 2 timer, og på vejen holdte vi da lige ind et sted, og så Esko's motorcykel. Da vi endelige var kommet til Ruka, fandt vi hurtigt værelser og sagde så farvel til Esko, da Seija og ham først ville komme tirsdag aften. Så vi skulle være alene, sammen med Wilma's storesøster og hendes veninder. Det var hyggeligt nok at det kun var piger i huset. Søndag aften tog de i byen, og vi gik op på sådan en kæmpe bakke og kælkede. Det var rigtig sjovt, lige indtil vi skulle gå op ad bakken, det var så hårdt, så vi gjorde det kun en gang. Mandag sov vi bare længe og slappede af hele formiddagen, og om eftermiddagen blev vi kørt op til centrum. Det var fedt, fordi der var en masse butikker og bygninger, men bagved dem var der folk der stod på ski, og jeg har aldrig har været på et skisted før. Da vi skulle hjem, skulle vi så gå ad en skirute, og der var også bare to store bakker, så det var også hårdt, men vi klarede det. Om aftenen gik Wilma, Ida og jeg i sauna, og Wilma hældte helt vildt meget vand på, så der blev rigtig rigtig varmt, det føltes næsten som om man ikke kunne trække vejret. Men efter vi havde været der i 10 min. løb vi ud i sneen, og det var slet ikke sjovt, det var så koldt at det føltes som om at det gjorde ondt, så det gør jeg ikke igen, hvis jeg kan slippe. Tirsdag var vi ude og gå med snesko, vi gik ned af den store kælkebakke og over en sø til en lille café, hvor folk der stod på ski kunne købe kaffe og sådan noget. Der var også et bålsted og vi ristede så pølser. Derefter traskede vi hjem igen. Senere tog Wilma's søster afsted, og vi var så alene. Wilma spurgte om vi ville med op til Centrum, Ida var træt, så det var kun Wilma og jeg der gik. Vi skulle gå ad den der skirute, men nu var det den modsatte vej, så vi tog sorte sække med, så gik det jo meget hurtigere :-) Vi mødtes med nogle af hendes venner, og gik så i supermarkedet og købte slik. Så traskede vi hjem, og så kom Seija og Esko. Onsdag skulle vi ud og stå på ski, så Esko kørte os derop, og vi fik lejet ski og det hele. Vi skulle så starte med at tage liften helt op til toppen, da det var den eneste måde vi kunne komme hen til de små bakker. Det første Ida gør er at falde da hun skal af liften, så hele liften stopper, og folk nede på bakken, står bare og kigger. Så kunne hun ikke få sit ski på, men til sidst lykkedes det, heldigvis. Oppe på toppen der er stejlt, og vi var nød til at køre omkring 100 meter af det stejle for at vi kunne dreje af til de små bakker. Det så lidt farligt ud, men der var ikke andet for end at køre, men jeg får helt vildt meget fart på, og kan slet ikke stoppe, og jeg kørte meget længere end vi skulle, så det endte med at jeg satte mig på røven, og røg rundt, og der var sne over det hele og mine ski faldt af. Og idet jeg lige har sat mig op, kommer Ida kørende og råber "er du okay?" og så fortsatte hun. Hun kunne heller ikke stoppe, så hun kørte ind i en skov. Sikke en start på dagen, men senere på dagen, ver der slet ingen problemer. Vi stod også på ski med en af Wilmas' venner, der hedder Samuli, han var virkelig god! Om aftenen kom Samuli og en af hans venner på snescootere, da vi skulle vise dem kælkebakken. Da vi havde vidst dem den, og skulle hjem, kunne vi køre med på snescooterne. Wilma sad bag på Samuli og Ida og jeg på hans ven. Han holdte ude i en masse sne, og han havde åbenbart holdt lidt skævt, for lige idet han giver gas, ryger vi begge af og ned i alt sneen. Der skete ikke noget, så vi satte os bare op igen, og anden gang gik fint. Torsdag kom familien Sarajärvi, som Scott skal bo ved. De havde alle tre børn med, og deres ældste dreng, er vi gode venner med, han er simpelthen så sjov. Vi skulle så egentlig ud og stå på ski, men der var ingen af os der gad, så da vi var blevet kørt derop, satte vi os bare ind på nogle forskellige caféer, og gik nogle ture, det var hyggeligt. Om aftenen skulle vi til en koncert med en finsk sangerinde. Wilma var så heldig at en dame ville af med sin billet, så den fik hun. Vi tre andre måtte stå i kø i halvanden time, for at få af vide at der var udsolgt. Så vi gik over i et center med butikker, og rendte lidt rundt indtil vi blev hentet. Fredag morgen blev vi vækket kl. ti, da vi skulle op og afsted. Så vi fik pakket vores ting, og så gik turen hjem til Ranua og til familien Uusinarkaus igen. Lørdag var vi i en svømmehal i Pudasjärvi, og vi kørte dertil i den autocamper de lige havde købt. Det var hyggeligt, selvom det der svømmehal ikke lige er mig. Søndag var jeg med Virpi, Emma og hunden Jedi ude og gå i en skov, for det var så skønt vejr. Resten af dagen skulle jeg egentlig slappe af, men så ringede Ida, om jeg ville i Ranua zoo, og selvfølgelig ville jeg det. Så nu har vi også set den.
Det var en super hyggelig uge, og klart den bedste heroppe!
Louise :-)
Syvende uge!
Så nu bor Ida og jeg hver for sig, og det er slet ikke så slemt som jeg havde troet det ville være. For vi ser jo hinanden i skolen hver dag, og vi skriver bare sammen på facebook eller msn, eller ses uden for skolen. Det er også rart at jeg nu bare kan gå ind på mit værelse, lukke døren, og bare være mig selv, istedet for at være omgivet af nogen hele tiden. Det gør heller ikke noget at vi bor hver for sig, når det sådan en kærlig familie jeg bor ved, der bare tager sig rigtig godt af mig. Så det går rigtig godt i den nye familie. Mandag og tirsdag i uge syv skete der ikke rigtig noget, da jeg bare var hjemme, for at lære familien lide bedre at kende. Onsdag blev jeg inviteret med til Rovaniemi af Ida, sammen med hendes værtsfamilie. Vi skulle dertil fordi Ida's jakke var gået i stykker, så hun skulle have en ny. Så efter skole kørte jeg med dem hjem,og så kørte vi ellers bare til Rovaniemi. Det var en hyggeligt eftermiddag, og der fik vi også vores første rigtige Mcdonalds måltid heroppe! Vi har ikke rigtig spist på Mcdonalds mens vi har været heroppe, og normalt spiser vi okay meget af det derhjemme. Torsdag skulle vi snakke med klassen efter skole, så Ida gik med mig hjem, og så spiste vi, og snakkede så med klassen. Det var da hyggeligt nok, men jeg synes ikke folk var særlige søde til at tie stille, så vi faktisk kunne snakke. Men vi fik da hilst på nogle, vi slet ikke har været i kontakt med heroppe, så det var rart. Fredag var jeg hjemme fra skole, da jeg ikke følte mig særlig godt tilpas, og jeg var da ikke den eneste der var hjemme, nej det var hele familien. Hele bundet var syge, så det var bare ren afslapning og hygge. Men fredag aften traskede jeg hjem til Wilma, hvor Ida jo skulle bo i ferien. Så jeg var sammen med Ida, indtil Wilma kom sammen med nogle af hendes veninder og hentede os og de skulle også hente brænde da vi skulle lave bål. Lige i det vi trådte ud af døren så vi nordlys, men det var desværre ikke kraftigt nok til at det kunne ses på billeder. Men det vi kunne se var rigtig flot. Men vi gik så hen til et bålsted bag den skole med de yngste elever, og vi var omkring 10 mennesker, og det var bare hyggeligt. Det var helt sikkert en af de bedste aftener heroppe, og vi mødte også nogle nye mennesker. Jeg kom hjem omkring kl tolv og så gik jeg ellers bare i seng. Lørdag skulle jeg med min værtsfamilie til Rovaniemi, da de skulle kigge på en autocamper. Mens Virpi og Ari sad og snakkede med forhandleren, rendte Jami (min lillebror) og jeg rundt, og kiggede i alle de nye fine autocamperer og han lærte mig en masse ord. Det var hyggeligt, og Jami han er også en rigtig sød dreng, og god til at hjælpe mig med f. eks deres hund, der meget gerne vil ind på mit værelse hele tiden :-) På vejen hjem kørte vi ind til Virpi's forældre, hvor Emma (min lillesøster), blev passet. De var rigtige rare, selvom de kun talte finsk, og hendes mor har allerede strikket et par handsker til mig.
Så det hele går super godt heroppe i Finland og jeg kan rigtig godt lide min nye familie! :-)
Louise :-)
Så det hele går super godt heroppe i Finland og jeg kan rigtig godt lide min nye familie! :-)
Louise :-)
1. marts 2011
Sjette uge !
Nu har vi været her i halvanden månede. Jeg synes, at tiden går helt vildt hurtigt.
Der er ikke sket så meget i sidste uge. Jeg blev hjemme fra skole onsdag og torsdag fordi, at jeg havde hovedepine. Torsdag lavede vi mad til familien, som en tak for at vi måtte bo ved dem, og alt hvad de har hjulpet os med. Vi lavede dansk bøf med bådekartoffler, bløde løg og bearnaise sovs, også med frygtsalat til dessert. De kunne rigtig godt lide maden, og efter min mennigen var det rimlig vellykket. Efter vi havde taget af bordet, og gjordt rent efter maden, gik vi ind og begyndte at pakke vores ting, for vi skulle flytte fredag eftermiddag. Vores kufferter var fuldstændig fyldte, jeg var bange for, at jeg ikke kunne lukke min, men det gik da jeg satte mig oven på den. Jeg havde min kuffert, som så ud til, at sprænge når som helst, og 2 tasker fyldt med bøger og andre småting, og en så en pose med nogen støvler.Louise havde pakket alt sit ned, da hun kom i tænke om, at hun skulle sove ved min nye værtfamilie weekenden over, da hendes nye familie spiller i et band, og det band skulle ud og spille lørdag aften. Så hun skulle til at pakke om fredag inden vi blev hentet.
Fredag tog vi lidt tidligere hjem, for vi ville nå at gøre rent på værelset inden vi skulle afsted + at Louise skulle pakke om og nå i bad, og vi blev hentet kl. 16.30. Lidt tid efter at Seija var kommet hjem, kunne vi begynde at dufte mad, og det duftede hel vildt godt! Klokken var omkring kvart i fire. Hun havde lavet pomfritter i oven, pasta og også noget kylling i noget marinade. Det smagte lige så godt, som det duftede! Wilma, Seija, Louise og jeg sad og spiste sammen, det var så hyggeligt. Vi snakkede om hvad vi havde oplevet sammen med dem, osv. Det var en dejlige måde at slutte af på. Klokken begyndte at nærme sig 16.30 og vi kunne hører en bil komme. Det var min nye værtsfar Markku. Da han kom ind, og vi skulle til at bære vores ting ud, blev jeg hel pinlig over alt det bagage jeg havde. På vej ud til bilen løftede han min kuffert en i håndtaget, men så pludselig fald håndtaget af! Det gjorder det endnu mere pinligt synes jeg. Da vi kom hjem, gik vi ind på mit nye værelse, som jeg skal dele med Milja, som er et år yngre end mig. Jeg begyndte, at pakke lidt ud, mens vi snakkede med Milja og hendes veninde Iida, som skal til Danmark d. 18/3. De skulle til diskotek, i byens ungdoms klub. Det startede 21.00 og sluttede 23.00. De spurgte om vi ville med, men vi var rigtig trætte så vi ville helst bare være hjemme og slappe af. Inden diskoteket skulle Milja være sammen med sin kæreste, så Iida spurgte os om det var ok, at hun blev ved os, imens. Vi sagde, at det var ok, selvom at vi helt ville være alene. Tarja min nye værtsmor begyndte, at lave noget aftensmad, vi var ikke specielt sultende, men bare for at være høflige gik vi ud og tog en smule.Efter vi havde spist gik vi ind i stuen. Jeg ringede til mine forældre, for at fortælle, at det ikke var sikkert, at vi kunne snakke sammen om søndagen, som vi havde aftalt. Efter vi havde haft snakket om det, spurgte de hvordan det var gået med at sige farvel, da de spurgte om det, blev jeg helt rørt. Jeg skyndte mig, at gå ind på værelset. Der slog det mig, hvor meget, at jeg holdte af, at bo ved Esko og Sejia. Et kvarter inden at jeg snakkede med mine forædre, var Louise blevet rørt. Da Tarja skulle kører Iida hen til diskoteket, kørte vi forbi S-Market og købte noget slik og chips. Da vi kom hjem igen, satte vi en film på.
Der gik ikke lang tid så var klokken 23.00 og så var de hjemme igen. Vi lå snakkede, men jeg faldt hurtigt i søvn.
Lørdag skulle vi til Kemi, og se et slot lavet ud af is/sne, sammen med vores og drenges værtsfamilier, og de tre piger der skal til Danmark. Det var så utroligt så flot, som det var. Årets tema var tegnefilms figure. Efter vi havde set slottet tog vi ind til et shoppingcenter, hvor vi fik tid til, at gå rundt og kigge på tøj, også få noget at spise.Det var en rigtig hyggelig dag. Lørdag aften var Louise, Sanni, Milja, Iida og jeg ude og kører snescooter på søen. De bor lige ud til en stor sø. Vi satte en slæde bag på, så vi kunne alle fem nå og komme med. Efter vi havde kørt lidt rundt gik vi ind i sanua.
Søndag formiddag, kørte vi igen snescooter med slæden bag på. Og derefter stod den elleres på afslapning.
Hilsen Ida. :-)
Der er ikke sket så meget i sidste uge. Jeg blev hjemme fra skole onsdag og torsdag fordi, at jeg havde hovedepine. Torsdag lavede vi mad til familien, som en tak for at vi måtte bo ved dem, og alt hvad de har hjulpet os med. Vi lavede dansk bøf med bådekartoffler, bløde løg og bearnaise sovs, også med frygtsalat til dessert. De kunne rigtig godt lide maden, og efter min mennigen var det rimlig vellykket. Efter vi havde taget af bordet, og gjordt rent efter maden, gik vi ind og begyndte at pakke vores ting, for vi skulle flytte fredag eftermiddag. Vores kufferter var fuldstændig fyldte, jeg var bange for, at jeg ikke kunne lukke min, men det gik da jeg satte mig oven på den. Jeg havde min kuffert, som så ud til, at sprænge når som helst, og 2 tasker fyldt med bøger og andre småting, og en så en pose med nogen støvler.Louise havde pakket alt sit ned, da hun kom i tænke om, at hun skulle sove ved min nye værtfamilie weekenden over, da hendes nye familie spiller i et band, og det band skulle ud og spille lørdag aften. Så hun skulle til at pakke om fredag inden vi blev hentet.
Fredag tog vi lidt tidligere hjem, for vi ville nå at gøre rent på værelset inden vi skulle afsted + at Louise skulle pakke om og nå i bad, og vi blev hentet kl. 16.30. Lidt tid efter at Seija var kommet hjem, kunne vi begynde at dufte mad, og det duftede hel vildt godt! Klokken var omkring kvart i fire. Hun havde lavet pomfritter i oven, pasta og også noget kylling i noget marinade. Det smagte lige så godt, som det duftede! Wilma, Seija, Louise og jeg sad og spiste sammen, det var så hyggeligt. Vi snakkede om hvad vi havde oplevet sammen med dem, osv. Det var en dejlige måde at slutte af på. Klokken begyndte at nærme sig 16.30 og vi kunne hører en bil komme. Det var min nye værtsfar Markku. Da han kom ind, og vi skulle til at bære vores ting ud, blev jeg hel pinlig over alt det bagage jeg havde. På vej ud til bilen løftede han min kuffert en i håndtaget, men så pludselig fald håndtaget af! Det gjorder det endnu mere pinligt synes jeg. Da vi kom hjem, gik vi ind på mit nye værelse, som jeg skal dele med Milja, som er et år yngre end mig. Jeg begyndte, at pakke lidt ud, mens vi snakkede med Milja og hendes veninde Iida, som skal til Danmark d. 18/3. De skulle til diskotek, i byens ungdoms klub. Det startede 21.00 og sluttede 23.00. De spurgte om vi ville med, men vi var rigtig trætte så vi ville helst bare være hjemme og slappe af. Inden diskoteket skulle Milja være sammen med sin kæreste, så Iida spurgte os om det var ok, at hun blev ved os, imens. Vi sagde, at det var ok, selvom at vi helt ville være alene. Tarja min nye værtsmor begyndte, at lave noget aftensmad, vi var ikke specielt sultende, men bare for at være høflige gik vi ud og tog en smule.Efter vi havde spist gik vi ind i stuen. Jeg ringede til mine forældre, for at fortælle, at det ikke var sikkert, at vi kunne snakke sammen om søndagen, som vi havde aftalt. Efter vi havde haft snakket om det, spurgte de hvordan det var gået med at sige farvel, da de spurgte om det, blev jeg helt rørt. Jeg skyndte mig, at gå ind på værelset. Der slog det mig, hvor meget, at jeg holdte af, at bo ved Esko og Sejia. Et kvarter inden at jeg snakkede med mine forædre, var Louise blevet rørt. Da Tarja skulle kører Iida hen til diskoteket, kørte vi forbi S-Market og købte noget slik og chips. Da vi kom hjem igen, satte vi en film på.
Der gik ikke lang tid så var klokken 23.00 og så var de hjemme igen. Vi lå snakkede, men jeg faldt hurtigt i søvn.
Lørdag skulle vi til Kemi, og se et slot lavet ud af is/sne, sammen med vores og drenges værtsfamilier, og de tre piger der skal til Danmark. Det var så utroligt så flot, som det var. Årets tema var tegnefilms figure. Efter vi havde set slottet tog vi ind til et shoppingcenter, hvor vi fik tid til, at gå rundt og kigge på tøj, også få noget at spise.Det var en rigtig hyggelig dag. Lørdag aften var Louise, Sanni, Milja, Iida og jeg ude og kører snescooter på søen. De bor lige ud til en stor sø. Vi satte en slæde bag på, så vi kunne alle fem nå og komme med. Efter vi havde kørt lidt rundt gik vi ind i sanua.
Søndag formiddag, kørte vi igen snescooter med slæden bag på. Og derefter stod den elleres på afslapning.
Hilsen Ida. :-)
Sjette uge!
Så er den sjette uge over, og nu er halvdelen af tiden gået. Så om halvanden måned, står vi i Danmark igen. Det bliver dejligt!
I starten af denne uge, skete der ikke noget specielt. Men onsdag og torsdag, var jeg alene i skole, da Ida var syg. Så skoledagen var godt nok lang og kedelig, når man var alene, heldigvis kunne jeg da snakke lidt med Jonas og Scott i timerne og i frikvarterne sad jeg bare sammen med de sædvanlige. Så det var ikke så slemt igen.Torsdag aften lavede Ida og jeg aftensmad. Vi lavede dansk bøf, bådekartofler i ovnen og bernaisesauce, og så lige de bløde løg. Det var vellykket og smagte rigtig godt, det mindede mig i hvert fald om at være derhjemme. Til dessert havde vi bare lavet frugtsalat igen, da vi vidste de kunne lide det. Så det var vores "tak" for at de gad have os boende, og høre på os i så lang tid. :-)
Fredag eftermiddag, gik Ida og jeg lige 10 minutter tidligere hjem fra skole, da vi blev hentet af Ida's nye værtsfar halv fire. Så vi gik hjem, og jeg smuttede i bad, og vi fik gjort vores værelse rent og pakket alle vores ting ned i kufferterne, og det var da ligefør alle vores ting ikke kunne være i dem, men det lykkedes. Så de var total proppede. Men Seija havde så lavet mad en sidste gang til os. Så vi sad og spiste og hyggede os og snakkede, inden Ida's nye værtsfar kom. Jeg skulle tilbringe weekenden ved Ida's nye værtsfamilie, da min egen skulle noget lørdag. Så vi kørte ud i deres hus, der jo ligger 7 kilometer uden for byen. Deres datter Milja, havde en veninde på besøg, som hedder Iida. Hun er en af de piger der skal til danmark i Marts. De to piger skulle på diskotek, men Ida og jeg blev hjemme, da vi begge var trætte, og lidt kede af det. Så de tog på diskotek, og Ida og jeg kørte med ind til byen, og købte en masse slik. Så satte vi bare en film på og slappede af hele aftenen. Lørdag skulle vi til Kemi og se et sneslot. Så vi skulle tidligt op, og være klar til at køre kvart i ni, på en lørdag! Men vi kom da op og kom af sted. Drengenes nuværende værtsfamilie var med, og deres næste, og Ida's nye værtsfamilie. Alle familierne havde deres børn med, og Wilma var også med, så det var faktisk en rigtig hyggelig tur. Det tog to timer at køre til Kemi. Men wow, hvor var det sneslot flot. Det var da helt sikkert den lange køretur værd! Efter vi havde set sneslottet, kørte vi til et shoppingcenter, der lå omkring et kvarters kørsel væk. Det shopping center, lå lige på grænsen mellem Sverige og Finland. Så var vi der et par timer, og så gik turen ellers bare hjem til Ranua igen.
Hvad gør man hvis man keder sig en lørdag aften heroppe? Man starter da bare snescooteren og spænder en vogn bagpå, og så kørte vi ellers bare rundt nede på søen. Det var rigtig sjovt. Det samme gjorde vi søndag formiddag, men der spændte vi en kælk efter vognen. Det var så sjovt at sidde på den! Men om eftermiddagen, blev jeg hentet af min nye værtsmor Virpi, som er musiklærer på skolen, og som er vores "mentor" på skolen. Så jeg har snakket med hende og hilst på hendes mand, som også er lærer på skolen. De er simpelthen en super sød familie, og kan rigtig godt lide og være ved dem, så det skal nok blive godt. Så har jeg også mit eget værelse og toilet, så det er luksus. Det var alt for denne gang.
Louise.
I starten af denne uge, skete der ikke noget specielt. Men onsdag og torsdag, var jeg alene i skole, da Ida var syg. Så skoledagen var godt nok lang og kedelig, når man var alene, heldigvis kunne jeg da snakke lidt med Jonas og Scott i timerne og i frikvarterne sad jeg bare sammen med de sædvanlige. Så det var ikke så slemt igen.Torsdag aften lavede Ida og jeg aftensmad. Vi lavede dansk bøf, bådekartofler i ovnen og bernaisesauce, og så lige de bløde løg. Det var vellykket og smagte rigtig godt, det mindede mig i hvert fald om at være derhjemme. Til dessert havde vi bare lavet frugtsalat igen, da vi vidste de kunne lide det. Så det var vores "tak" for at de gad have os boende, og høre på os i så lang tid. :-)
Fredag eftermiddag, gik Ida og jeg lige 10 minutter tidligere hjem fra skole, da vi blev hentet af Ida's nye værtsfar halv fire. Så vi gik hjem, og jeg smuttede i bad, og vi fik gjort vores værelse rent og pakket alle vores ting ned i kufferterne, og det var da ligefør alle vores ting ikke kunne være i dem, men det lykkedes. Så de var total proppede. Men Seija havde så lavet mad en sidste gang til os. Så vi sad og spiste og hyggede os og snakkede, inden Ida's nye værtsfar kom. Jeg skulle tilbringe weekenden ved Ida's nye værtsfamilie, da min egen skulle noget lørdag. Så vi kørte ud i deres hus, der jo ligger 7 kilometer uden for byen. Deres datter Milja, havde en veninde på besøg, som hedder Iida. Hun er en af de piger der skal til danmark i Marts. De to piger skulle på diskotek, men Ida og jeg blev hjemme, da vi begge var trætte, og lidt kede af det. Så de tog på diskotek, og Ida og jeg kørte med ind til byen, og købte en masse slik. Så satte vi bare en film på og slappede af hele aftenen. Lørdag skulle vi til Kemi og se et sneslot. Så vi skulle tidligt op, og være klar til at køre kvart i ni, på en lørdag! Men vi kom da op og kom af sted. Drengenes nuværende værtsfamilie var med, og deres næste, og Ida's nye værtsfamilie. Alle familierne havde deres børn med, og Wilma var også med, så det var faktisk en rigtig hyggelig tur. Det tog to timer at køre til Kemi. Men wow, hvor var det sneslot flot. Det var da helt sikkert den lange køretur værd! Efter vi havde set sneslottet, kørte vi til et shoppingcenter, der lå omkring et kvarters kørsel væk. Det shopping center, lå lige på grænsen mellem Sverige og Finland. Så var vi der et par timer, og så gik turen ellers bare hjem til Ranua igen.
Hvad gør man hvis man keder sig en lørdag aften heroppe? Man starter da bare snescooteren og spænder en vogn bagpå, og så kørte vi ellers bare rundt nede på søen. Det var rigtig sjovt. Det samme gjorde vi søndag formiddag, men der spændte vi en kælk efter vognen. Det var så sjovt at sidde på den! Men om eftermiddagen, blev jeg hentet af min nye værtsmor Virpi, som er musiklærer på skolen, og som er vores "mentor" på skolen. Så jeg har snakket med hende og hilst på hendes mand, som også er lærer på skolen. De er simpelthen en super sød familie, og kan rigtig godt lide og være ved dem, så det skal nok blive godt. Så har jeg også mit eget værelse og toilet, så det er luksus. Det var alt for denne gang.
Louise.
Abonner på:
Opslag (Atom)