Niende uge!

Så er der allerede gået ni uger, og det er gået stærkt! :)
Der er ikke sket så meget i denne uge, har bare været i skole, og været hjemme og hygge sammen med familien. Jeg har gået en masse ture i denne uge, da vejret simpelthen har været så godt, der er helt sikkert forår i luften, og noget af sneen er stille og roligt også begyndt og forsvinde. Så det er bare super dejligt, og måske når alt sneen og forsvinde, så vi kan se det hele i farver. Jeg har det også bare rigtig godt ved min familie. Emma, hun er begyndt og kalde mig sin storesøster, og hun vil gerne have at jeg giver hende mad og sådan noget. Det er super hyggeligt, og Jami han er også rigtig sød, vi har også taget os et spil uno mange gange efterhånden. Jeg er faldet godt ind i familien, og de tager sig godt af mig. Så har jeg også været så heldig, at Virpi's mor, har strikket et par handsker til mig, de er et super godt minde.
Lørdag var Ida, hendes værtsmor, lillesøster og jeg ved polarciklen. Det er et sted med en hel masse butikker med souvenirs, og julemanden er der også. I butikkerne var der også en masse julepynt, så det føltes næsten som december, da vi var der. Det ligger et par kilometer uden for Rovaniemi, så køreturen var ikke så slem. Vi startede med at gå og kigge i butikkerne, og derefter var vi inde ved julemanden. Man fik taget et billede sammen med ham, som man efterfølgende kunne købe. Selvfølgelig købte vi billedet, da man jo nok kun møder julemanden en gang i livet. Han var rigtig flink og spurgte ind til os, og selvfølgelig spurgte han også om vi opfører os ordentligt :-) Efter det kørte vi til en kæmpe butik ligesom bilka, hvor vi spiste, og mens Ida's værtsmor handlede, gik vi og kiggede på make-up, parfumer og sådan noget. Vi mødte også min værtsfamilie, da de også var i Rovaniemi, for at kigge på et nyt køleskab. Men efter noget tid, kunne vi ikke finde Ida's lillesøster eller hendes værtsmor, vi havde ingen ide om hvor de var, så vi gik ud af butikken, og ud til bilen, der var de heller ikke. Så vi satte os på en bænk inde i butikken, og så efter noget tid kom de gående, de kunne heller ikke finde os. Senere om aftenen, kom Virpi's veninde som havde lovet at farve mit hår, da hun er frisør. Søndag havde vi besøg af Virpi's veninde som er læge, og hendes mand og barn. De var super søde og spurgte meget indtil mig. Det er jo også altid dejligt og møde nye rare mennesker.
Så er der kun 4 uger tilbage, så jeg kan høre Danmark kalde!

Louise :-)