Ottende uge!

Så blev det endelig ferie! Det var en uge, som jeg havde set meget frem til.
Mandag morgen sov vi længe, og slappede af. Wilmas søster og hendes veninder var gået en tur med nogen snesko, som de havde med. Da de kom tilbage, kørte en af veninderne os ind til centrum. Det var rigtig hyggeligt, at gå rundt og kigge i butikker. Da vi havde kigget i alle butikker og skulle hjem, var Wilms ikke helt sikker på hvilken vej vi skulle gå, så hun ringede til sin søster. Vi begyndte at gå. Vi kom så hen til  en vej hvor  folk stod på ski, jeg blev lidt nervøs for, at vi ikke måtte gå der, men vi blev ikke opdaget. Jeg synes det gik en del op ad bakke, så kom til at puste lidt. Om aften gik vi i sauna. Wilma hældte en masse vand på, så det blev mega varmt! Efter 10 minutters tid, løb vi ud i sneen. Nøøøøj hvor var det koldt! Det var så koldt, at det næsten gjorder ondt.Vi var blevet enige om at vi skulle have et billede hvor vi sad i sneen, vi måtte prøve en del gange, for vi syntes ikke at de blev gode.
Tirsdag gik vi en tur med sneskoene. Vi gik ned af den bakke, som vi kørte ned ad søndag aften. Vi havde en rigtig sjov gå tur, men den var ikke så sjov da vi skulle op ad bakken igen. Da vi kom hjem, spurgte Wilma om vi ville med hende ind til centrum hvor hun skulle mødes med nogen af hendes venner. Jeg var alt for træt til at gå nogen steder, så jeg tog mig en lur mens de andre tog afsted. Senere på eftermiddagen kom Seija og Esko. Vi lavede bål i et åbent ildsted, hvor vi så lavede pølser.
Onsdag skulle vi ud og stå på ski. Da vi havde fået skiene på, kørte vi med liften op på en toppen, da vi skulle af den, faldt jeg så hele liften stoppede på grund af mig, og min ene ski faldt af. Jeg skyndte mig at tage skien og flytte mig. Jeg så prøvede at få skien på, ville den ikke sidde fast. Den var blevet mindre. Men jeg fik den på til sidst. Jeg syntes at bakken var ret stejl, men der var kun en vej ned. Vi begynder at køre, og vi bremsede, men skiene bremsede ikke, vi fik en hel del fart på, det gik så stærkt at jeg næsten blev bange, og noget siger mig at Louise blev lidt bange over at det gik så stærkt, for hun besluttede så for at sætte sig ned, hvilket så ret så vildt ud. Der var sne over det hele, hendes ski og stave stak op i luften. Jeg troede at hun faldt. Jeg blev helt nervøs for om hun var kommet til skade. Jeg så jeg råbte "er du okay?", og forsatte selv ind i en skov. Men Louise var heldigvis ikke kommet til skade, hun fik sine ski på og vi forsatte. Resten af dagen gik det godt. Det meste af dagen var vi sammen med en af Wilmas venner der hedder Samuli. Han var helt vildt god til at stå på ski. Om aften gik vi hen til kælkebakken, hvor Samuli og en af hans venner kom. De kom på snescooter, så da vi skulle hjem kørte de os. Wilma kørte med Samuli og Louise og jeg kørte med hans ven. Hans ven holdte oven på masse sne, og da vi skulle til at køre væltede vi til den ene side. Men vi kom op igen, og vi kørte hjem.
Torsdag formiddag kom familien Sarajärvi. Deres ældste søn er vi gode venner med. Han er så sjov, når vi er sammen med ham griner vi hele tiden. Vi skulle have været ud og stå på ski, men de tre andre gad ikke, så vi gik en tur og gik ind på nogen caféer, det var også meget hyggeligt. Om aften skulle vi ind til centrum og se en finsk sangerinde. Wilma var så heldig at der var en dame der tilbød hende at hun kunne købe hendes billet. Hvis man havde en billet kunne man komme meget hurtigere ind. Louise, Iisakki og jeg stod så i kø i halvanden time, før at de fortalte at der var udsolgt. Vi gik så over i et center mens vi ventede på at vi ville blive hentet.
Fredag blev vi vækket klokken 10, for vi skulle pakke så vi kunne komme tilbage til Ranua.
Lørdag slappede jeg af hele dagen. Søndag tog vi i zoologisk have, hvor Louise også var med. Det var en hyggelig tur.
Den uge var uden tvivl den bedste uge vi har haft indtil nu!
Ida :-)