1. marts 2011

Sjette uge!

Så er den sjette uge over, og nu er halvdelen af tiden gået. Så om halvanden måned, står vi i Danmark igen. Det bliver dejligt!
I starten af denne uge, skete der ikke noget specielt. Men onsdag og torsdag, var jeg alene i skole, da Ida var syg. Så skoledagen var godt nok lang og kedelig, når man var alene, heldigvis kunne jeg da snakke lidt med Jonas og Scott i timerne og i frikvarterne sad jeg bare sammen med de sædvanlige. Så det var ikke så slemt igen.Torsdag aften lavede Ida og jeg aftensmad. Vi  lavede dansk bøf, bådekartofler i ovnen og bernaisesauce, og så lige de bløde løg. Det var vellykket og smagte rigtig godt, det mindede mig i hvert fald om at være derhjemme. Til dessert havde vi bare lavet frugtsalat igen, da vi vidste de kunne lide det. Så det var vores "tak" for at de gad have os boende, og høre på os i så lang tid. :-)
Fredag eftermiddag, gik Ida og jeg lige 10 minutter tidligere hjem fra skole, da vi blev hentet af Ida's nye værtsfar halv fire. Så vi gik hjem, og jeg smuttede i bad, og vi fik gjort vores værelse rent og pakket alle vores ting ned i kufferterne, og det var da ligefør alle vores ting ikke kunne være i dem, men det lykkedes. Så de var total proppede. Men Seija havde så lavet mad en sidste gang til os. Så vi sad og spiste og hyggede os og snakkede, inden Ida's nye værtsfar kom. Jeg skulle tilbringe weekenden ved Ida's nye værtsfamilie, da min egen skulle noget lørdag. Så vi kørte ud i deres hus, der jo ligger 7 kilometer uden for byen. Deres datter Milja, havde en veninde på besøg, som hedder Iida. Hun er en af de piger der skal til danmark i Marts. De to piger skulle på diskotek, men Ida og jeg blev hjemme, da vi begge var trætte, og lidt kede af det. Så de tog på diskotek, og Ida og jeg kørte med ind til byen, og købte en masse slik. Så satte vi bare en film på og slappede af hele aftenen. Lørdag skulle vi til Kemi og se et sneslot. Så vi skulle tidligt op, og være klar til at køre kvart i ni, på en lørdag! Men vi kom da op og kom af sted. Drengenes nuværende værtsfamilie var med, og deres næste, og Ida's nye værtsfamilie. Alle familierne havde deres børn med, og Wilma var også med, så det var faktisk en rigtig hyggelig tur. Det tog to timer at køre til Kemi. Men wow, hvor var det sneslot flot. Det var da helt sikkert den lange køretur værd! Efter vi havde set sneslottet, kørte vi til et shoppingcenter, der lå omkring et kvarters kørsel væk. Det shopping center, lå lige på grænsen mellem Sverige og Finland. Så var vi der et par timer, og så gik turen ellers bare hjem til Ranua igen.
Hvad gør man hvis man keder sig en lørdag aften heroppe? Man starter da bare snescooteren og spænder en vogn bagpå, og så kørte vi ellers bare rundt nede på søen. Det var rigtig sjovt. Det samme gjorde vi søndag formiddag, men der spændte vi en kælk efter vognen. Det var så sjovt at sidde på den!  Men om eftermiddagen, blev jeg hentet af min nye værtsmor Virpi, som er musiklærer på skolen, og som er vores "mentor" på skolen. Så jeg har snakket med hende og hilst på hendes mand, som også er lærer på skolen. De er simpelthen en super sød familie, og kan rigtig godt lide og være ved dem, så det skal nok blive godt. Så har jeg også mit eget værelse og toilet, så det er luksus. Det var alt for denne gang.

Louise.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar