Tiende uge!

Nu er der snart gået tre måneder, og turen hjem nærmer sig hurtigt. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem, men det er også trist at skulle forlade det hele heroppe.
Der er ikke sket det helt store i løbet af ugen. Jeg har bare været i skole og været hjemme og slappe af. Der sker ikke så meget mere, da alting er blevet rutine for os. Men lørdag stod jeg op omkring kl. 8, da vi skulle til Tornio, en by der ligger lige på grænsen til Sverige. Køreturen tog 2 timer, så derfor kørte vi hjemmefra kl. 9. Vi var i Tornio omkring kl. 11, og kørte så hjem til Virpi's søster. Hendes søster og søsterens mand var super søde, og der fik vi os noget og spise, inden turen gik ind til byen for at shoppe. Vi kørte til Sverige, og var i Ikea, og nogle andre butikker, og derefter besøgte vi et kæmpe shoppingcenter lige på grænsen mellem Finland og Sverige, derfor kaldet Rajalla på gränsen. Der gik vi og kiggede i butikker, og fik da også lige købt mig noget nyt tøj. Søsteren købte nogle ringe til mig, det var rigtigt sødt af hende. Efter shopping var klokken efterhånden blevet 18, så vi vendte næsen hjem mod Ranua igen. Da vi var kommet hjem, tog jeg hjem til Amanda. Der skulle Ida, Wilma og jeg sove. Amandas kæreste var der også, og det første vi gjorde da vi kom, var at spænde en kælk efter hans scooter, og så kørte vi ellers. Det var simpelthen så sjovt. Efter det gik vi ind igen, og så kom to drenge ved navn Samuli og Iisakki med deres snescootere. Vi skulle så ud i en skov og riste pølser, så de kørte os derud på deres snescootere. De der snescooterer er altså bare for fede, de slår i hvert fald scooterne hjemme i Danmark! Eftersom de havde kørt Ida og jeg derud først, var vi alene og skulle vente på de andre. Mens vi var alene, fik vi os en god snak og det hele om at være her i Finland, og om at det her er jo en oplevelse for livet, så det er bare om at se positivt på tingene! Men da de andre kom, ristede vi pølser og løb lidt rundt og kastede med sne og sådan. Så begyndte de to drenge og køre på deres snescootere, og jeg tror både mig og Ida sad med åben mund. De kørte simpelthen så stærkt og det var bare vildt og se på, jeg har aldrig set noget lignede! Selvom vi har været her i snart 3 måneder, synes jeg stadigvæk at de der snescootere er rimelig fede. Da klokken var omkring 1 om natten skulle vi hjem. Så først kørte Ida og Wilma hjem, og Amanda, hendes kæreste og jeg stod og snakkede, indtil de hentede os. Da vi kom hjem, var vi bare indenfor og hyggede og snakkede, indtil omkring kl. halv 3, da drengene tog hjem, og vi lagde os til at sove. Efter den dag, har jeg slet ikke savnet Danmark, for i forhold til de ting de laver heroppe, virker Danmark bare kedelig. Og alting har været så nyt og fedt for os, så det er trist det snart er slut. Men sådan er det nu.

Louise :-)